Hvordan skaber du kobling mellem teori og praksis?
Som ekstern lektor på UCN søger jeg i alt min undervisning at sikre der er kobling mellem teori og praksis.
På 1 semester er den kommende professions praksis langt ude i fremtiden… ideen om hvad praksis er, er uklar. Derfor er det afgørende at den teoretiske undervisning kobles til oplevelser, erfaringer og dialog om hvilke handlinger, hvilken praksis teorien retter sig i mod.
Dette er et lille indblik i undervisning om omgivelsernes betydning for aktivitet.
De studerende havde læst. Teksten var lang og på engelsk! Undervisningen kunne have været et oplæg der forærede nye forklaringer og sammenhænge.
Men det blev det ikke. De blev sat i kørestole. Tog bussen ind til byen for at opleve “Omgivelsernes betydning for hverdagslivet”.
De handlede, gik på café og klare kendte daglige gøremål. Gennem deltagelse kunne de mærke teorien LIVE. Opleve og erfarer begrænsninger og muligheder. “Jeg var lige ved at falde ud af stolen, og trinnet var ikke ret højt!”, “De ramper var vildt stejle”, “Det var helt umuligt at komme derind”.
Erfaringer og oplevelser danner et vildt grundlag for at ville lære mere, løse udfordringerne og se nye muligheder. Det skaber kobling mellem teori handlinger. Trods en nylig studiestart, satte oplevelserne forventningerne om fremtidens egen praksis i gang; “Vi skal blande os i lokalplaner og byudvikling”, “Vi har brug for teknologi, nemme løsninger og adgang”
Jeg tror på nysgerrighed som drivkraft for at lære, og omsætte viden til handlinger der skaber værdi i praksis. Jeg planlægger oplevelser, “forstyrrelser” der sætter tankerne i gang. Giver taletid og plads til dialog.
Hvad gør du for at skabe kobling mellem teori og praksis i din undervisning, på dit kursus eller på din arbejdsplads?
Seneste kommentarer