Visioner blev mere konkrete og nærværende

Visioner blev mere konkrete og nærværende

Kan man tillade sig at efterspørge en reference? Det er kun når PR ringer i den lille biks, at vi med LYNPraksis har brugt den stategi. Men når der kommer sådan en feedback, pakker vi Janteloven væk og deler med jer hvad der kan ske når LYNPraksis er på tur. Jeg elsker når en afdeling eller organisation søger et udefra blik, et perspektiv som kan hjælpe med at se det som er blevet inforstået. Stille de banale spørsmål og starte den fælles dialog og reflektion over en forandringsproces. Når den proces vi planlægger og gennemfører, skubber til fælles læring og værdi for kerne opgaven – så bliver vi helt høje.

Derfor deler vi …

“Det, der fungerede særligt godt i samarbejdet med Tine, var hendes evne til hurtigt at sætte sig ind i vores organisation, vores ønsker og de udfordringer, vi stod midt i. Hun kom med et udefrakommende blik, som både var nysgerrigt, positivt og konstruktivt, og som hjalp os med at få øje på nogle af de styrker og muligheder, vi måske ikke selv havde været tydelige nok omkring i hverdagen.

I arbejdet med at udvikle en mere fælles Ejendomsservice mellem rengøring og teknisk service formåede Tine at skabe en proces, hvor medarbejdere og ledelse blev involveret på en måde, der gjorde visionerne mere konkrete og nærværende. Hun var god til at samle forskellige perspektiver og omsætte dem til fælles retning og refleksioner om, hvordan vi kan lykkes bedre sammen på tværs af fagligheder.

Særligt oplevede vi, at hendes tilgang skabte engagement og ejerskab hos deltagerne. Hun havde blik for både relationerne, kulturen og de praktiske samarbejdsflader, og hun bidrog til, at vi begyndte at tale mere konkret om, hvordan vi kan lære af hinanden og arbejde mere som én samlet driftsorganisation omkring den fælles kerneopgave – “Ejendomsservice” i Odense kommune”.

Faglig ledelse

Faglig ledelse

På en solrig fredag, hvor en del danskere holdte fri, kunne dato og vejr have spoleret selv den bedste procesplan. Energien kunne være udeblevet, dialogen været kortfattet, modstanden kunne have skabt så meget støj, at gruppen aldrig var kommet med i processen, og aldrig nået i mål.

Det skete heldigvis ikke. 

Med en sprudlende makker på sidelinjen, og en gruppe deltagere, opsat på at sætte ord og retning for deres faglige ledelse. Det startede med et par runder LYNPraksis. Små grupper, idekort og timeglas. Træk et kort og del hvad det er vigtigt, eller ikke vigtigt for dig når du tager faglig ledelse.

Tiden fløj tiden afsted – og solen var der stadig, da dagen sluttede.